Med den netop overstående ekstraordinære generalforsamling har Middelfart Antenneforening nu gennemført navneskift til MiddelfartNET.

Som formand Bent Laugesen orienterede om på den ekstraordinære generalforsamling, så er tiden for at hedde antenneforening udløbet. Fremtiden handler ikke om at have en høj mast med en antenne, så tv-signalet kan hentes ned til medlemmerne. Fremtiden ligger på nettet og levering af lynhurtigt, billigt og især stabilt Internet til alle i Middelfart. På den platform kan vi naturligvis også stadig levere tv-signaler, suppleret med streaming og generel hurtig adgang til internettet.

Som led i at markere foreningen som en stærk spiller på levering af Internet til alle i Middelfart har vi forhandlet en skarp fast pris hjem, så du fra 1. juli 2024 og fremover får 1.000 Mbit for kun 299,- kr. pr. måned – og det er ikke kun et kortvarigt tilbud, men den faste pris lige nu. Det mener vi selv er konkurrencedygtigt og noget alle med tilslutningsmulighed kan få gavn af, hvis de vil. Og hvis du gerne vil spare lidt penge, kan du i stedet vælge vores faste pris på 100 Mbit for kun 199,- kr. pr. md. Også en fast pris.

Rent visuelt har vi skiftet logo som kan ses øverst på siden. Adressen til hjemmesiden er opdateret til www.middelfartnet.dk og der er kommet det lille logo som vises her til højre. Det lille logo anvendes så hjemmesiden er nemmere at genkende hvis du har mange faner åben i din browser. Desuden kan vi bruge det generelt i markedsføring fremadrettet. Adressen www.middelfart-antenneforening virker selvfølgelig stadig, og henviser til den nye adresse.

Endelig kommer der snart et lille radiospot på de lokale radiostationer der gør opmærksom på navneskiftet. Vi håber alle vil tage godt imod det nye navn og især håber vi at medlemmerne generelt synes vi leverer et produkt som gavner den enkelte.

Kommentarer og feedback modtages altid gerne på mail@middelfart-antenneforening.dk – som også snart opdateres til at vi kan modtage mail både på den nye og gamle adresse.

Venlig hilsen bestyrelsen, MiddelfartNET